3D indenfor interiør design, er fremtiden inden for boligindretning, og teknologien er kun blevet mere og mere populær, igennem de seneste år. Boligejere vælger at bruge denne nye teknologi, fordi den giver dem mulighed for at foretage ændringer i deres hjem uden at skulle løfte en finger. 3D giver boligejerne en helt ny måde at opleve og nyde at designe deres eget hjem på. I denne artikel vil vi se nærmere på hvorfor 3D er fremtiden for interiør design.
Hvilke muligheder giver 3D indenfor interiør design?
I og med at 3D generelt set er computerskabte miljøer, giver det selvsagt mange muligheder i forhold til at ændre udseende og andre elementer. For at give dig en ide om hvad man kan bruge 3D i interiør design til, har vi udvalgt 5 muligheder, for at benytte sig af 3D i forbindelse med interiør design.
1) Hurtig og præcis visualisering af koncepter/ideer
Med en computer og et 3D program kan man lynhurtigt gå fra ide til visualisering. Det kan være at en kunde overvejer installere en hjemme bar. Med 3D kan man lynhurtigt tilføje en hjemme bar til resten af interiøret og give kunden mulighed, for at se hvordan det ville se ud. Det kan også være noget så banalt som at skifte farver på væggene, for at se hvordan det ville tage sig ud. Mulighederne er mange.
2) Oplev miljøet i forskellige årstider samt nat/dag uden at skulle vente
Med 3D er det også muligt at visualisere hvordan det ønskede miljø, tager sig ud på en solskinsdag, med en skyfri himmel, eller i et snebelagt landskab. Det kan også være at man ønsker at se hvordan et bestemt miljø, vil tage sig ud når det er mørkt. Fordelen ved 3D i dette tilfælde, er at man ikke afhængig af at vente på at årstiden skifter, eller at dag bliver til nat. Det kan i stedet klares hurtigt fra computeren.
3) Gå en tur i dit hjem med VR-briller
Sammen med VR, giver 3D også mulighed for at kunderne kan gå en tur rundt i deres hjem, og se hvordan de eventuelle ændringer vil se ud. Dette er absolut en af det mest populære muligheder, da det giver en følelse af at være midt i en ide eller en drøm, inden arbejdet overhovedet er påbegyndt. VR-teknologien giver også mulighed for at man kan gå en tur i sin nye have, allerede inden den er anlagt. Med 3D og VR-teknologi, er det kun fantasien der sætter grænser.
4) Test møbler af uden at skulle købe og evt. returnere dem
Som vi kort var inde på ovenfor, så giver 3D også mulighed for at se hvordan møbler vil tage sig ud i ens hjem, inden man går ud og køber dem. Du finder bare din drømmesofa på nettet, og 3D designeren skaber derefter en 3D model af dit hjem, så du kan se hvordan det vil se. Fordelen er, udover at du ikke behøver at købe møblerne først, at du heller ikke behøver at bøvle med at skulle returnere dem, hvis det skulle vise sig at de slet ikke passer ind i dit hjem, og din personlige stil.
5) Brug 3D til visualisering inden du køber hus
Når man står overfor et hus- eller lejlighedskøb, kan det nogle gange være svært at forestille sig hvordan man skal indrette sig, eller hvordan det vil se ud møbleret. Her giver 3D teknologien også mulighed for at transformere en tom bolig, til en fuldt møbleret bolig, med kunst på væggene. For at gøre det så realistisk som muligt, kan designeren også tilføje støv på borde, eller genskær i billederne. Designerens ønske er at gøre det så realistisk som muligt, så kunden kan få de bedste muligheder for at skabe sig et overblik, over hvordan deres ny drømmehjem kunne se ud.
Hvorfor skal jeg benytte mig af 3D i min boligindretning
Dette var blot et lille udpluk af de forskellige muligheder man får, ved at benytte sig af 3D teknologi i interiør design. Der er mange flere fordele og muligheder og det er, som nævnt, egentlig kun fantasien der sætter grænser for hvad der er muligt. Hvis du stadig ikke er overbevist, så prøv at kigge på IKEAs hjemmeside. De bruger 3D på rigtig mange af deres billeder, for at skabe et harmonisk miljø, hvor det er muligt at skifte farverne og sammensætningen af produkter, uden at skulle tage billeder af miljøet igen.
Er du blevet fascineret af muligheden for at benytte dig af 3D indenfor interiør design, enten i forbindelse med dit eget hjem, butiksindretning eller andre koncepter, så kan vi hjælpe dig. 3D er en del af de ydelser vi tilbyder og vores 3D designer har stor erfaring med 3D i forbindelse med interiør design, og kan skabe miljøer der er så realistiske at det er svært at se forskel. Så hold dig ikke tilbage, men kontakt os for at høre hvordan vi kan hjælpe dig videre.