Menu
Siden jeg var barn, har jeg været fascineret af rim og ordspil, hvilket er kommet til udtryk på forskellige måder igennem mit liv. Jeg skrev f.eks. min første bog da jeg var 4 år. Den var godt nok kun på 2 sider og fyldt med stavefejl og finurlige bogstaver, men det var en bog. Siden dengang, er jeg blevet meget bedre til at stave og blyanten er blevet erstattet af et keyboard. Jeg finder det utroligt spændende at arbejde med tekstforfatning og SEO. Både fordi at jeg kommer i berøring med mange forskellige emner, der er med til at udvide min horisont og give mig ny viden, men også fordi at jeg finder det givende at skrive en skarp tekst, hvor SEO delen sidder lige i skabet, og se at det giver resultater for kunderne.