Optimer dit arbejde med 3D grafik

af | 9 apr, 2021

Hvis du ikke allerede benytter 3D grafik på din arbejdsplads, så er det måske tid til at begynde. Faktisk er lige nu det perfekte tidspunkt at starte på!

Hvad er 3D grafik?

Måske forbinder du det med film i biografen og 3D briller, eller måske har du hørt om 3D print. Dette er blot et par eksempler på, hvordan 3D er blevet brugt over de seneste årtier. Med nutidens teknologi, er dette kun en dråbe i havet i forhold til, hvad man ellers kan bruge 3D til.

Hvad end dit arbejde består i at sælge en idé eller et produkt, så er 3D grafik det perfekte værktøj til at visualisere og bringe dette til livs. Den smarte egenskab ved netop 3D grafik, er nemlig at kunne kombinere virkeligheden med den digitale verden.

Dette ses allerede blandt mange virksomheder, som enten selv producerer eller får produceret fysiske varer andetsteds. Hertil skal der oftest bruges en såkaldt CAD-model (Computer-Aided Design), hvilket er en præcis 3D model, som benyttes af diverse produktionsmaskiner såsom CNC-maskiner (Computer Numerical Control) for at udarbejde produkterne.

3D grafik kan godt betale sig

På grund af den fortsat stigende efterspørgsel, vil 3D grafik være relevant indenfor en række forskellige erhverv. Herunder kommer et par eksempler på hvorfor, det godt kan betale sig at implementere 3D grafik i sit arbejde.

 

Hurtig visualisering

Hvad end du står med et enkelt lille produkt eller en kæmpe bygning, så vil det formentligt altid være det hurtige valg at visualisere dette ved hjælp af 3D grafik. Flere og flere arkitektvirksomheder designer bygninger og lokaler i 3D, hvilket blandt andet giver muligheden for at gå en virtuel tur samtidig med, at kunne betragte arbejdet ved hjælp af et par VR-briller (Virtual reality).

 

Fleksibelt workflow

En stor fordel ved at arbejde med 3D modeller er, at du nemt og enkelt kan tilpasse modellen og opsætningen. Dette er en god grund til at benytte sig af 3D grafik til f.eks. produktbilleder, hvor resultatet helst skal være poleret. Skulle det i fremtiden ske, at man ville tilføje et nyt produkt til sortimentet, kan man nemt bevare den røde tråd i opsætningen og kompositionen på alle produktbilleder, uden at skulle betale en fotograf for at genskabe de tidligere scener.

 

Bedre kommunikation

Et direkte resultat af en bedre visualisering, er en bedre kommunikation. Du undgår nemlig en masse forvirring, ved at kunne tilbyde præcise størrelsesforhold. Hertil vil modtageren føle sig mere betaget og involveret af 3D objekter i modsætning til 2D objekter. Dette skyldes, at 3D er mere virkelighedsnær, hvilket gør det nemmere at relatere til.

 

Automatiser og streamline dit arbejde

En vigtig faktor i enhver virksomheds arbejdsproces, er at kunne optimere opgaver. Med 3D grafik, kan du nemt og enkelt gøre præcis dette og endda mere til. Det er nemlig muligt at kopiere og indsætte forskellige elementer samt oprette skabeloner, som du senere hen kan benytte uden besvær.

 

Hold dig opdateret

 

Vær blandt de første, som får besked, når vi ligger et nyt indlæg op!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag tips og tricks direkte i din indbakke. Bare rolig, vi spammer dig ikke!

Kan jeg lave 3D grafik gratis?

Ja – langt hen ad vejen kan det godt! 3D industrien er fremragende og derfor findes der utallige af gratis ressourcer, uden du skal gå på kompromis med kvaliteten! Det kræver dog, at du investerer tid til at sætte dig ind i programmerne. Herunder finder du nogle af de bedste 3D tilbud som du kan benytte – helt gratis!

Blender – Gratis open source 3D program.

Quixel – Gratis adgang til tusindvis af fotorealistiske 3D ressourcer og kraftfulde programmer.

3D Model Haven – Gratis 3D modeller

HDRI Haven – Gratis HDRIs (High Dynamic Range Imaging) også kendt som scenebelysning.

Texture Haven – Gratis 3D textures

 

Opsummering

For kort at opsummere, så er 3D grafik et imponerende værktøj, som er kommet for at blive. Over de næste par år, vil det sandsynligvis fylde mere og mere i erhvervslivet – så hvis du ikke allerede nu benytter 3D i dit arbejde, vil det være et godt tidspunkt at starte, hvad enten du vælger at lære det selv eller hyre nogen andre til det.

Vi har hos Betterclicks flere års erfaring indenfor 3D grafik, så kunne du tænke dig en uforpligtende samtale om, hvordan du kan implementere 3D grafik i dit erhverv, så kan du kontakte os her.

Skriv en kommentar
Send os en besked