Opbyg en relation til dine følgere

af | 19 mar, 2022

Virksomhedens følgere er nogle af de allervigtigste relationer du kan få. Dine følgere følger jo netop jeres sociale medier, og det er derfor ekstra vigtigt, at du sørger for at fastholde relationen med dem. Dine følgere hjælper dig også med at få en større rækkevidde af virksomhedens indhold, når de interagerer med det. Det kan være noget af en udfordring, at få dine følgere til at blive så længe som muligt. Der er dog nogle metoder, du kan gøre brug af for at få flere følgere, og opbygge en relation til dem på de sociale medier. I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan du kan gøre det for din virksomhed.

Opbyg en følgerskare 

For at kunne få en relation til dine følgere, så skal virksomhedens profiler selvfølgelig have nogle følgere. Hvis du gerne vil øge virksomhedens online tilstedeværelse, så er Instagram et godt medie at befinde sig på. Det vigtigste at huske på er, at det ikke kun handler om få en masse tilfældige følgere, men i stedet gå efter at få en masse loyale følgere, der er interesseret i virksomhedens budskaber, og som tillægger indholdet en form for værdi.

Men hvordan får man flere følgere på instagram? På Instagram handler det om at være aktiv, hvis man gerne vil opdages. Det er en fordel at starte ud med at poste mindst et opslag om dagen. Det vil med tiden betyde fremgang på profilen, hvis folk kan se, at det er en aktiv profil. Brug også en masse hashtags i dine opslag, og kom eventuelt op med dit eget hashtag.

Der er chance for, at andre brugere vil begynde at bruge virksomhedens hashtag, hvis du opfordrer dem til at bruge det i bestemte typer af opslag. Du kan med fordel reposte andre opslag, der indeholder virksomhedens opslag, så du viser interesse for virksomhedens følgere. 

Interager med dine følgere

En god måde at opbygge synlighed på, er ved at interagere med andres opslag. Du kan for eksempel starte med at like andre opslag fra profiler, der er inde for samme branche, så de bliver opmærksomme på virksomheden. Du kan også gå ind og like billeder fra disse profilers følgere, så du indirekte viser, at du ønsker at opbygge en relation med vedkommende.

Dette er en god måde at få direkte kontakt til målgruppen. Når du har du har fundet de relevante følgere, som du ønsker at gøre til en potentiel følger af virksomheden, så er det bare med at like. Du kan også kommentere på indhold, du føler er relevant for virksomhedens branche. Det kan for eksempel være en samarbejdspartners opslag.

Dermed vil denne profils følgere endnu en gang blive præsenteret for din virksomheds profil, og klikker måske endda ind på profilen for at se mere. Hvis din virksomheds profil har fået en håndfuld følgere, så skal du sørge for at besvare deres beskeder og kommentarer på dine opslag. Du viser dermed dine følgere, at du er interesseret i dem, og dermed opbygge en tættere relation til dem. Hvis de kommer med kritik, så tag imod dem, og svar dem på en passende måde.

En anden god måde at tiltrække nye følgere på, er ved hjælp af konkurrencer. Hvis du sørger for, at virksomhedens nuværende følgere deltager i konkurrencen, så vil deres venner kunne se det, og de potentielle følgere bliver mere tilbøjelige til selv at deltage. Hvis en af kravene til konkurrencen er, at de skal følge profilen, så får du automatisk nye følgere, og så er det bare med at holde fast på dem. 

Tænk over dit indhold

Det er ikke nok at have fået en masse nye Instagram følgere og følgere på andre sociale medier. Du skal kunne fastholde disse følgere, og gøre dem loyale. Det skal du sørge for at gøre gennem din profil og indhold. Virksomhedens profil og indhold skal være tilpasses til følgerne, og det er derfor vigtigt, at der er styr på målgruppen. De for skellige målgrupper har forskellige holdninger og præferencer til indhold på de sociale medier. Start ud med at lave en god profiltekst, der henvender sig til målgruppen. Skriv hvad virksomheden beskæftiger sig med, og måske nogle kontaktinformationer nederst. Hvis målgruppen er ung, så skal du tilpasse sproget på profilen.

Det gælder både profilteksten, men også indholdet og måden, du interagerer med dem på. Profilteksten skal gerne fange udefrakommende brugere. Disse brugere kan måske være potentielle følgere, som så kan få et overblik over, hvem virksomheden er, og hvad for noget indhold de kan forvente af profilen. Kvaliteten på virksomhedens indhold er heller ikke ligegyldigt.

Sørg for at få taget billeder og videoer i god kvalitet. Jo bedre kvalitet indholdet er, jo flere reaktioner vil opslaget få. Det er ikke fedt at se at opslag på de sociale medier, hvor billedet er helt grynet. Et ordentligt kamera er altid at fore trække, men hvis budgettet ikke er til det, så kan det være en fordel at bruge lidt tid på, at redigere billeder og videoer inden de bliver postet.

Det kan virke stressende at skulle bruge tid på at redigere opslaget samme dag, som det skal op. Det er derfor en rigtig god ide at planlægge dine opslag på de sociale medier. Hvis du vil vide, hvordan du nemt kan planlægge virksomhedens opslag, så kan du læse mere i vores blogindlæg; ”Sådan planlægger du dine opslag på sociale medier”.

Har du brug for hjælp til din virksomheds sociale medier?

Hvis du ikke er kommet med på vognen med brug af sociale medier til at markedsføre din virksomhed, så er der ingen grund til panik. Der er forskellige faktorer, der kan spille ind på dette. Det kan for eksempel skylder, at der ikke er tid til at passe og vedligeholde profilerne på de forskellige platforme, eller måske har du ikke helt fanget pointen med det. Markedsføring på de sociale medier kan gøre meget godt for din virksomhed i forhold til øget salg, eksponering eller som i dette indlæg, opbygge en relation til kunderne, der kan være en stor udfordring for alle virksomheder.

Hvis du godt kunne tænke dig at få mere viden om, hvordan du kan opbygge og fastholde en god relation til dine følgere, så hjælper vi gerne til. Du kan kontakte os, og få arrangeret et uforpligtende møde. Vi kan både stå for at skabe indhold til dine sociale medier, og så kan vi styre dine sociale medier for dig, ved hjælp af de rette metoder. Hvis det lyder som noget for dig, så giv os et kald, eller send os en mail, så skal vi nok hjælpe dig.

Skriv en kommentar
Send os en besked