Hvordan laver man linkbuilding?

af | 16 aug, 2021

Linkbuilding er processen med at skaffe indgående links fra andre websteder til dit eget. Det er en fantastisk måde at øge trafikken på, samt forbedre dine placeringer i søgemaskinerne. I den følgende artikel vil vi diskutere, hvordan du kan lave effektiv linkbuilding, samt nogle metoder, der kan hjælpe dig i gang.

Hvad går linkbuilding ud på?

Linkbuilding er processen, hvor en hjemmeside arbejder for at få andre hjemmesider til at linke til den. Linkbuilding er en af de vigtigste faktorer, når det kommer til SEO, og det er en faktor man ikke kan ignorere, da Google prioriterer den rigtigt højt. Det er dog ikke bare noget man lige sætter sig ned og gør, specielt ikke hvis man ingen erfaring har med emnet. Det er ikke så let som det umiddelbart lyder. At lave succesfuld linkbuilding kræver viden og hårdt arbejde.

Der findes flere forskellige tilgange til linkbuilding og måder hvorpå man kan få andre hjemmesider til at linke tilbage til ens hjemmeside. De fleste kræver som sagt en del arbejde, mens andre metoder involverer betaling og en risiko for at Google ignorerer dine links. En af de “lette” metoder til at skaffe troværdige backlinks, er ved at producere indhold for andre. Kort fortalt, du leverer indhold til f.eks. en blog, mod at få lov at linke fra blogindlægget, tilbage til din blog eller hjemmeside. Det er dog vigtigt at den hjemmeside du skriver for, er relevant for, eller i kategori med, din egen side. Det er med til at øge troværdigheden og give din hjemmeside autoritet, i Googles øjne.

Andre metoder til at få effektive backlinks

En anden “let” metode, er simpelthen at finde nogen at bytte links med. Eksempelvis en blog eller andet, der er indenfor det samme marked eller branche som dig. Hvis begge parter er interesseret, kan man linke til hinanden og derved opnår begge parter en øget troværdighed, i forhold til deres SEO og til hvordan Google ser dem.

Af de mere tidskrævende metoder, er at undersøge relevante hjemmesider og lede efter “døde links”.
Hvis en hjemmeside har et udgående link, til en artikel, et blogindlæg eller lignende, og linket er dødt, i den forstand at det ikke virker, eller at indholdet er blevet taget ned, kan man kontakte hjemmesiden der linker til indholdet og gøre dem opmærksomme på det døde link, og tilbyde dem at linke til dit indhold i stedet. Igen, så er relevans altafgørende. Hvis det døde link, ledte brugeren til en artikel om garnopskrifter, nytter det ikke noget at dit link leder til en artikel om skosværte. Der skal være en sammenhæng mellem det du tilbyder og det døde link.

Outreach, eller det at række ud, er en af det mest benyttede metoder. Her handler det kort sagt om at række ud til andre virksomheder, brands, eller blogs, der befinder sig inden for den samme niche som dig, og introducerer dit indhold for dem. Det behøver ikke at være indhold i den forstand, men kan også være et produkt, en service, eller dit brand generelt, som en blog så kan linke til.

Linkbuilding handler om autoritet

Måske sidder du og tænker: “Det der backlinks, det lyder da egentlig let nok.” Det er det i princippet også, praktisk talt, men det er stadig tidskrævende, kræver en vis viden, og er afhængig af at andre kan se idéen i at linke til din side. Der er dog en faktor som er ret så afgørende for om din linkbuilding bliver stærk og effektiv, og det er autoritet.

Med autoritet, menes der sideautoritet, altså hvor “stærk” siden du får et link fra er. En “stærk” side, med høj sideautoritet giver meget mere, end en “svag” side ville kunne. Så inden du kaster dig ud i content writing, outreach, eller en af de andre metoder, så er det vigtigt at du først undersøger den side du vil i kontakt med. Placeringen af disse link har også noget at sige. Folk er mere tilbøjelige til at klikke på links der befinder sig i det primære indhold, og som skiller sig ud, eksempelvis ved hjælp af farve, font, eller en engagerende ankertekst.

Generelt set, så handler mange af Googles rangeringsmekanismer om autoritet og troværdighed. Det er derfor vigtigt at have i baghovedet, når man er i gang med at optimere sin hjemmeside. Søgeord, metatitler- og tekster, er alt sammen vigtigt for din SEO, men uden linkbuilding risikerer du, at det ikke er nok.

Konklusion

Linkbuilding er en vigtig del af din SEO og bør derfor ikke ignoreres. Det kan være tidskrævende og hårdt at lave alt arbejdet, men i sidste ende kan det være det, der er med til at sende dig op i Googles søgeresultater, og dermed øge dit salg eller din eksponering. Er du blevet nysgerrig på linkbuilding og hvad det kan gøre for din synlighed på nettet? Måske er du allerede i gang, men kan ikke rigtig få det til at slå igennem? Uanset, så kan vi hjælpe dig med at komme videre. Hvis du vil vide mere, eller i gang med din linkbuilding, så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Skriv en kommentar
Send os en besked