Har domænenavne betydning for din SEO?

af | 28 feb, 2022

De fleste der har arbejdet med deres SEO strategi, og har prøvet at sætte sig ind i alle de aspekter og faktorer der spiller ind, når det kommer til SEO, ved hvor kompliceret og uoverskueligt det kan være. Især hvis man ikke har nogen som helst erfaring med emnet. Der er mange forskellige ting, der alle har betydning for din SEO, og man kan let glemme noget. En af de aspekter mange slet ikke tænker over, er deres domænenavn. Har det betydning for en hjemmesides SEO? Det kan du finde ud af, ved at læse med i denne artikel, hvor vi kigger nærmere på om domænenavne har nogen indvirkning på en hjemmesides SEO.

Hvad er et godt domænenavn?

Inden vi kigger på domænenavne i forhold til SEO, vil vi gerne se på hvad der udgør et godt domænenavn. Først og fremmest, så bør et domænenavn altid være det samme som virksomhedens navn, hvis muligt. Hvis en virksomhed hedder ”Jens Peter Kristensen og Søns fantastiske haveservice.dk”, så er det ikke et særligt godt domænenavn. Det er for langt og svært at huske for dem, der skal finde hjemmesiden.

Et domænenavn bør være kort og unikt. I dette tilfælde vil ”jpk-haveservice.dk” være et meget bedre bud. Det er forholdsvis let at huske og vil derfor være et meget bedre alternativ. Et endnu bedre domænenavn ville være ”jpk.dk”, men de helt korte domænenavne kan være stort set umulige at få fat i. Det betyder dog ikke at man ikke skal undersøge om domænet er ledigt, men blot at det kan være svært at få fat i.

Domænenavne i forhold til SEO

Vi kan forholdsvist hurtigt aflive myten. Domænenavne har ikke den store betydning for SEO. Når det så er sagt, så er der dog en grund til at så mange er af den overbevisning. Søgemaskinerne har ændret sig radikalt siden de første gang så dagens lys, og tilbage i de tidlige dage kunne et keyword i et domænenavn, være nok til at man ville ranke på det. Det kunne f.eks. være et domæne som ”børges-biler.dk”.

Ved at have et keyword som ”biler” i sit domænenavn, kunne man forholdsvis let rangere på det. Sådan er det dog ikke mere. I dag kan man ikke nøjes med at ranke på et enkelt keyword. Det kræver at man ranker på flere hundrede keywords, der alle relaterer til det man sælger. Det ville være umuligt at have så mange keywords med i sit domænenavn, og selv hvis det var muligt, ville ingen kunne huske det.

Mange af de store kæder i dag, har et domænenavn der ikke har nogen relevans i forhold til det de sælger. Et godt eksempel kunne være elektronikæden, Power. Der er ikke noget ved navnet ”Power” der antyder at de sælger elektronik og forskellige former for apparater til hjemmet. Derimod kunne man ledes til at tro, at det har noget med styrke og gøre. Måske et firma der sælger energidrikke, eller et fitnesscenter?

I og med at vi kan fastslå, at domænenavne ikke har den store betydning for en hjemmesides SEO, så kan vi i stedet kigge lidt nærmere på, hvad man så bør fokusere på, når det kommer til SEO. Inden du læser videre, så kan vi anbefale dig at læse vores blogindlæg  6 værktøjer vi anbefaler til SEO. Her kan du få et overblik over de bedste SEO værktøjer. Så vil du være klædt godt på, til at læse resten af dette indlæg.

Hvad skal man så fokusere på når det kommer til SEO?

Inden vi går videre, så vil vi endnu engang nævne, at selvom domænenavnet ikke har den store betydning for en hjemmesides SEO, så er det stadig vigtigt at finde et godt domænenavn, og det gør ikke noget at det kan relateres til virksomhedens produkter eller branche. Det er stadig en god ting, og det vil give mening for de mennesker der besøger hjemmesiden, men det har bare ikke den store betydning for sidens SEO.

Hvis du har læst vores blogindlæg omkring SEO værktøjer og har kigget lidt nærmere på de nævnte værktøjer, så har du sikkert en god forståelse for hvad der er vigtigt. Keywords, eller søgeord på dansk, er fundamentet for at resten af hjemmesiden spiller. Derfor er det afgørende at få lavet en søgeordsanalyse. Dette vil vi ikke gå i dybden med her, men i stedet henvise til indlægget Sådan laver du en søgeordsanalyse.

Udover en omfattende søgeordsanalyse, skal man også have styr på metatitler- og beskrivelser, hvilket man kan læse mere om her. Derudover skal man have styr på hjemmesidens hastighed og hvordan den loader. Linkbuilding også en vigtig faktor, ligesom man bør navngive sin billeder med relaterede keywords. Det er et stort arbejde, men hvis det bliver gjort rigtigt, så kan det virkelig rykke noget for virksomheden.

Vil du gerne have hjælp til din SEO?

Synes du at det virker uoverskueligt at komme i gang med SEO, eller er du allerede begyndt, og har indset at det er mere omfattende end du først antog? Så kan vi hjælpe dig videre. Vi har mange års erfaring med SEO og samtidig styr på Googles algoritmer. Vi holder os opdateret på de ændringer og opdateringer som Google udgiver, så vi altid kan levere et godt resultat for vores SEO kunder. Hvis du kunne være interesseret i vores hjælp til din SEO, så kontakt os for en uforpligtende samtale.

Skriv en kommentar
Send os en besked