Fordele og ulemper ved dropshipping

af | 7 mar, 2022

Når det kommer til dropshipping, så er der ligesom med alle andre former for serviceydelser, forskellige fordele og ulemper. En af grundende til at dropshipping er blevet så populært som det er, er i sin enkelthed fordi, at det gør det lettere for den, der benytter sig af det. At drive en virksomhed eller et brand, kan være et stort arbejde i sig selv, så hvis man kan få outsourcet nogle af opgaverne, især dem der kræver tid og penge, så kan man frigøre en masse tid, som man kan bruge på andre vigtige ting. I dette blogindlæg kommer vi ind på nogle af fordelene og ulemperne, ved at benytte sig af dropshipping.

Hvad er dropshipping?

Inden vi dykkere dybere ned i fordele og ulemper ved dropshipping, så lad os lige tage et øjeblik til at fokusere på hvad konceptet egentlig går ud på, og hvad det indebærer. Dropshipping er i sin enkelthed, at man har et eksternt firma til at stå for ens varelager, afsendelse af ordrer, reklamationer og andre former for kundeservice. Dropshipping er især populært blandt folk, der prøver at opbygge et modebrand.

I nogle tilfælde er det også dropshippingfirmaet, som tilbyder varelageret, så man ikke skal ud at investere i et selv. Det kan for eksempel dreje sig om et brand indenfor modebranchen, der ikke har midlerne til at købe +1000 enheder hjem. Ved at benyttet et dropshippingfirma, stiller firmaet forskellige former for tøj til rådighed, hvor brandet kan tilføje sine egne prints og designs, som firmaet så trykker på tøjet.

Det smarte her, er at et produkt ikke bliver produceret, før en kunde afgiver en ordre. Det betyder for brandet, at de ikke betaler noget før de modtager en ordre, hvilket er en stor fordel for folk som er ved at starte op. Hvis man gerne vil starte et modebrand op, men ikke har pengene til at få produceret unikke stykker tøj, så kan dropshipping måske være den løsning der gør, at man kan få ro til at bygge brandet op.

Hvad er fordelene ved dropshipping?

De største fordele ved dropshipping har vi allerede været lidt inde på. Det, at man ikke behøver at bestille flere tusind unikke produkter hjem fra udlandet, og kan nøjes med at indgå en aftale, hvor man betaler et fast beløb på hver måned, gør at folk med en god idé men ingen midler, også kan få chancen for at skabe et succesfuldt brand. Noget de måske ikke ville have muligheden for, hvis der ikke fandtes dropshipping.

En anden fordel er at man har mere tid mellem hænderne, til at tage sig af sin markedsføring og andre aspekter af det, at drive en opbygge en virksomhed. Det er utroligt tidskrævende at opbygge og drive en succesfuld virksomhed, og alle de opgaver man kan få outsourcet uden at det koster en bondegård, kan være en stor hjælp i forhold til at skulle nå det hele. Modtagelse og håndtering af ordrer, samt eventuelle reklamationer, kan i sig selv være en stor og tidskrævende opgave, og det er en luksus at slippe for disse.

Hvad er ulemperne ved dropshipping?

Selv om der er nogle ret store fordele ved at benytte sig af dropshipping, så er der altså også nogle ulemper. En af de største ulemper, hvis vi tager udgangspunkt i et modebrand igen, er at man har et begrænset udvalg af produkter man kan få sine prints på og sælge. Derudover kan man kun få sine designs på tøjet ude fra de muligheder som dropshippingfirmaet tilbyder. Det kan derfor være, at man er nødt til at droppe en rigtig fed idé, fordi at ens samarbejdspartner, ikke kan producere ens design.

En anden ulempe, er at der pludselig er et andet firma indblandet i kundernes købsproces. Nogle dropshippingfirmaer, kræver at deres navn står på fakturaer, samt emballage som produkterne sendes ud i, hvilket kan gøre det forvirrende, for ens kunder at finde ud af hvem de egentlig handler med. Det kan også være med til at skabe mistillid til brandet, hvilket i sidste ende kan betyde at man mister mulige salg.

Hvordan finder jeg et dropshippingfirma?

Hvis du har opvejet fordele og ulemper, og har fundet frem til at dropshipping er løsningen for dig, så skal du først og fremmest finde en samarbejdspartner. Et dropshipping firma er ikke noget man bare lige går ned i gågaden og finder, men noget man er nødt til at søge lidt mere for at finde. Internettet er ideelt til dette formål, da man kan finde de fleste dropshippingfirmaer, med en simpel Google søgning.

Når du har fundet nogle forskellige potentielle samarbejdspartnere, så er det næste skridt at række ud til dem hver især. Der er nogle spørgsmål som er vigtige at få svar på, som for eksempel hvad deres priser er og hvad de præcist tilbyder. Det er også en god idé at bede dem om at fremsende deres sortiment, og eventuelt nogle vareprøver, så man kan finde ud af om kvaliteten lever op til de forventninger man har.

Når du har modtaget de ønskede informationer, fra alle de potentielle kandidater som du har fundet frem til, så er det tid til at du finder ud af hvem du vil samarbejde med, forudsat at der er et af firmaerne, der lever op til dine specifikke krav og kriterier. Herefter er det blot at række ud til dem igen, og lade dem vide at du er klar til at starte et samarbejde op med dem, og få dit brand eller virksomhed i luften.

Hold dig opdateret

 

Vær blandt de første, som får besked, når vi ligger et nyt indlæg op!

Tilmeld dig vores nyhedsbrev, og modtag tips og tricks direkte i din indbakke. Bare rolig, vi spammer dig ikke!

Skriv en kommentar
Send os en besked