Derfor er logoet vitalt for din virksomhed

af | 9 feb, 2022

Hvis man har besluttet sig for at starte sin egen virksomhed, eller opbygge et brand af en eller anden art, så er noget af det første og det vigtigste, at få designet et logo til din virksomhed eller til dit brand. Det er der flere forskellige grunde til, ligesom der er flere grunde til, hvorfor det i det hele taget er vigtigt for en virksomhed at have et logo. Dette vil vi kigge lidt nærmere på i dette indlæg, hvor du kan læse meget mere om, hvorfor det er vigtigt for en virksomhed, eller et brand, at have et unikt og veludført logo.

Logo til din virksomhed gør drømmen til virkelighed

At starte sin egen virksomhed, eller forsøge at opbygge et brand, er oftest forbundet med mange tanker og overvejelser, inden man kommer så langt, at man rent faktisk hopper ud i det. I og med at logoet er et af de første skridt man tager, så er det på en måde også et symbol på, at du er gået fra at drømme om at starte en virksomhed til rent faktisk at realisere den drøm. Logoet er det synlige stempel, der bekræfter dette.

Dit logo er også med til at gøre at din virksomhed, eller dit brand, adskiller dig fra de konkurrenter, der findes på det marked, du vil ind på. Det vil sige, at logoet er det, der gør, at dine kunder kan genkende dig i mængden af virksomheder, der tilbyder den samme service eller det samme produkt. Logoet er derfor den vigtigste form for visuel kommunikation, du overhovedet kan sende ud til dine fremtidige kunder.

Hvad skal dit logo kunne?

Først og fremmest skal dit logo være unikt. Da det som udgangspunkt handler om at skille sig ud fra sine konkurrenter, så er det vigtigt at have et unik og professionelt udført logo, som ikke ligner nogle af de andres. Det vil sige, at det er en rigtig dårlig idé at bruge Googles Image Search til at finde et fedt logo og blot udskifte det med din egen tekst eller firmanavn. Dette vil opfattes som uprofessionelt og utroværdigt.

Dernæst skal dit logo matche din virksomhedsidentitet. Hvis din virksomhed opererer indenfor en seriøs branche, så skal dit logo også udtrykke dette. Et godt eksempel er en bedemandsforretning. Hvis dit logo afspejler fest og farver, så kan det hurtigt opfattes som useriøst og uprofessionelt. Et simpelt og stilrent logo vil i de fleste tilfælde være den bedste, og mest professionelle løsning, til denne form for virksomhed.

Udover at skulle være unikt, og matche din virksomhedsidentitet, så skal dit logo også være simpelt og letgenkendeligt. Et godt logo kendetegnes ved, at det formår at udtrykke din virksomheds identitet og værdier så simpelt som muligt. Et godt, gennemført og professionelt logo til din virksomhed skal derfor være unikt, simpelt og let at genkende, sådan at virksomheden fremstår professionel og troværdig.

Sidst men ikke mindst, så skal dit logo også matche din målgruppe. Det vil sige, at logoet skal være relaterbar for de kunder, som dine produkter eller dine services henvender sig til. Hvis du primært henvender dig til en målgruppe, der aldersmæssigt ligger mellem de 18-24-årige, så må dit logo gerne udstråle ungdommelighed, både i forhold til design, men også i forhold til farvevalg.

Optimering af dit logo

Når du er nået til det punkt, hvor du har dit logo på plads, og det er simpelt, unikt, tillidsskabende og henvender sig til din primære målgruppe, så skal dit logo optimeres til de steder, det skal bruges. Det vil sige, at du skal have din grafiker til at levere et logo, der er skalerbart i den forstand, at det kan forstørres eller laves mindre, uden at det går udover selve kvaliteten af logoet i forhold til skarphed og farver.

Der er to områder, hvor man bruger sit logo. Det drejer sig om henholdsvis analogt brug og digitalt brug.
Analogt brug er, når man skal bruge sit logo på plakater, flyers, banners og andet markedsføringsmateriale, der skal leveres i fysisk form. Digitalt brug er alt brug, der indebærer hjemmesider, sociale medier, samt videoer. I begge tilfælde kan det være nødvendigt at op- eller nedskalere logoet, så dette skal være muligt.

Brug for hjælp til logo til din virksomhed?

Hvis du enten har brug for at få udarbejdet et logo til din virksomhed, eller måske allerede har et logo, men gerne vil have det bliver optimeret, designmæssigt eller i forhold til om det kan bruges både digitalt og analogt, så er du velkommen til at kontakte os. Tilsammen har vi mere end 20 års erfaring, når det kommer til udarbejdelse af logo til virksomhed, brands og andet. Dette kan du læse meget mere om her.

Skriv en kommentar
Send os en besked