Derfor er din hjemmesides hastighed vigtig

af | 22 jul, 2021

Din hjemmesides indlæsningshastighed spiller en stor rolle for brugeroplevelsen, og som vi ved, er brugeroplevelsen vigtig for SEO. Langsom hastighed kan føre til højere afvisningsprocenter, lavere konverteringsrater, og dårligere placeringer på søgemaskinerne.

Optimer din hjemmesides hastighed

Som du kan se på indledningen, så er der flere faktorer, som gør at det er vigtigt at optimere sin hjemmesides hastighed. Det er altså ikke kun, for at den er behagelig at besøge, men det har en direkte betydning for din konverteringsrate, hvor længe folk bliver på siden, men også din placering på Google.

Det har faktisk aldrig været vigtigere end nu, at have en optimeret hjemmeside. Google har nemlig fornyligt lanceret en ny opdatering, hvor de aktivt har været ude at sige, at det er en faktor for, hvordan din hjemmeside rangerer på deres søgemaskine.

Det er ikke kun hvor hurtigt din side loader for det blotte øje der er vigtigt, det er også hvor hurtigt din hjemmeside er klar til at blive brugt. Altså hvor hurtigt man kan trykke på de forskellige knapper, links og andre funktioner der er tilgængelige.

Så hvordan kan du optimere hastigheden på din hjemmeside?

Der er en række måde, du kan gøre det på. Det er forskelligt fra hjemmeside til hjemmeside, hvad vi anbefaler, men fælles for dem alle er, at du skal optimere billeder og videoer. De skal gerne fylde så lidt som muligt, så man kan loade dem hurtigst muligt.

Derudover kan det være en idé, at sørge for at ens hjemmeside bliver cached. Det kan f.eks. være ved at bruge en CDN, eller hvis du bruger WordPress bruge et plugin som WP Rocket. Når du cacher din side, så “gemmer” den hvordan den ser ud i dag. Derfor skal du huske at reloade cachen, hvis du laver ændringer på siden, som skal loades.

Typisk er det ikke nødvendigt at bruge en CDN, hvis du har en side, som kun får besøgende fra ét land. Her anbefaler vi, at du har en server lokaliseret i landet, som de besøgende kommer fra. Det gør at svartiderne er kortere fra deres forbindelse til serveren, hvor din hjemmeside ligger på.

Derudover er det vigtigt at købe en server, som er kraftig nok. Hvis din server ikke er kraftig, kan det nemlig resultere i, at den loader langsomt pga. manglende krafter.

Optimer din kode

Hvis din hjemmeside ikke er kodet optimalt, så kan det hurtigt ende med lange loadtider. Det skyldes, at det tager tid for browseren at fortolke koden og læse din hjemmeside.

Det handler dog ikke kun om at optimere den kode du har, men også om at fjerne kode, som der ikke bruges. Hvis du f.eks. har JavaScripts, som ikke bruges eller af anden årsag ikke er nødvendigt, så kan det gøre indlæsningen af siden langsommere. Derfor skal du sørge for at fjerne alle scripts, der ikke er nødvendige.

Husk at optimere alle sider

En af de fejl, som mange hjemmesideejere laver, det er at de kun kigger på hvor hurtigt deres forside indlæser. Men hvad med alle de sider, som faktisk betyder noget? Hvad med dine produkt sider, dine målrettede landingssider, eller måske den kategoriside, som rangerer på Google.

Sørg for at teste alle de relevante sider, som du har, så du kan optimere dem alle.

Klik her, hvis du vil læse mere om SEO.

Værktøjer til at teste hastigheden

Til at teste hastigheden på din hjemmeside, kan du bruge forskellige værktøjer. Der er flere forskellige hjemmesider, som kan give en god indikation af, hvor hurtigt din side indlæser, men også hvad du skal forbedre, for at den læser hurtigere.

Til at teste siden kan du bruge hjemmesider som:

Pingdom:

Hvis du bruger pingdom, så husk at vælge en server, som er relevant for din hjemmeside. Vælg en server, som er tættest på der hvor din trafik kommer fra.

https://tools.pingdom.com/ 

GTmetrix:

Med GTmetrix kan du også teste din hjemmesides hastighed, men hvis du vil ændre hvilken server der testes fra, skal du oprette en bruger på siden.

https://gtmetrix.com/ 

Pagespeed Insights:

Pagespeed insights er Googles eget tool til at teste hastigheden på hjemmesider.

https://developers.google.com/speed/pagespeed/insights/?hl=da 

Hold øje med hastigheden

Sørg for at holde øje med hastigheden på din hjemmeside løbende. Hvis du løbende tilføjer nyt indhold, laver ændringer, eller måske har udviklere, som laver ændringer, så er det en god idé løbende at teste hastigheden. Med løbende test, så er du sikret, at du hele tiden har en optimeret hjemmeside.

Skriv en kommentar
Send os en besked