5 tips til at øge din konverteringsrate

af | 30 jul, 2021

Et af de første skridt mod at genere mere omsætning i dit online salg, er ved at øge eller optimere din konverteringsrate. Der er mange forskellige strategier der kan anvendes, hvilket kan gøre emnet overvældende og forvirrende. I denne artikel vil vi komme med 5 tips til hvordan du kan øge din konverteringsrate.

Hvad er en god konverteringsrate?

Først og fremmest, hvad er en konverteringsrate? En konverteringsrate, er den procentdel af dine besøgende, der ender med at foretage et køb. Så hvis du skal lave en beregning af konverteringsrate, skal du tage udgangspunkt i følgende metode: Hvis du f.eks. har 1000 besøgende på din hjemmeside, og 150 af dem køber et produkt, så er din konverteringsrate 15%. Man kan derfor sige, at den perfekte konverteringsrate er 100%. Problemet er bare, at det er stort set umuligt at opnå. Faktisk så ligger den gennemsnitlige konverteringsrate for webshops på 1-3% globalt set.

1-3% lyder ikke af meget, og det er det heller ikke, men der er også mange faktorer i spil. Det kan være besøgende der har forladt siden af forskellige grunde. Det kan være de er blevet forskrækket af priserne,
at de ikke fandt præcis det produkt de søgte, eller at de simpelthen bare ville se udvalget, uden at have en intention om at købe. Der er også en vis procentdel besøgende, der rent faktisk tager de første skridt mod et køb, og putter et produkt i kurven, for derefter forlader hjemmesiden. Det kan der også være flere forskellige grunde til. I stedet for at gå i dybden, med hvad der kunne ligge til grund for dette, vil vi hellere fokusere på hvad du kan gøre, for at optimere din konverteringsrate.

Sådan øger du din konverteringsrate

Der findes flere forskellige metoder, når det kommer til optimering af konverteringsrate, og det er ikke et ikke noget der bare skal gøres en gang. Når det kommer til din konverteringsrate og optimering af denne, er det en konstant proces, hvor der altid kan justeres og optimeres. Vi valgt at fokusere på de, i vores øjne, fem vigtigste tip, til en øget konverteringsrate:

1) Hvem er du?

En af de allervigtigste faktorer, når det kommer til at sælge et produkt til en kunde, er at kunden har tillid til brandet, eller personen bag. Derfor er det vigtigt at du udarbejder en transparent og tillidsskabende ”Om” side, der fortæller om hvem du er og hvorfor du sælger disse produkter eller ydelser. Denne type side, bliver også nogle gange kaldt ”Vores Historie”, og det er fordi at besøgende/potentielle kunder, er mere tilbøjelige til at engagere sig og investere i produktet eller brandet, hvis der ligger en god fortælling bag.

Jo mere personlig man kan gøre denne side, jo større chance er der for at det skaber tillid, og at kunden foretager et køb. Sidst men ikke mindst, så skal der være et billede af personen eller teamet bag.
Nogle mener måske ikke det er vigtigt, men undersøgelser viser, at hjemmesider med billeder af de involverede personer, scorer højere på troværdighed, og dermed øger chancen for et salg.

2) Landingpages

Fra det øjeblik en besøgende kommer ind på din hjemmeside, så er førstehåndsindtrykket det allervigtigste.
Det tager kun millisekunder, for den menneskelige hjerne at danne sig et positivt eller negativt indtryk, fra det øjeblik den opdager noget nyt. Det vil sige, at hvis der er noget der ikke stemmer, spiller, eller hænger sammen på din landing page, er det mere end sandsynligt at en besøgende forlader siden igen, inden vedkommende overhovedet begynder at klikke rundt på siden.

Når man taler om en landingpage, så er der mange der tror at man kun taler om forsiden på en hjemmeside. Det giver også god mening, for forsiden ER en landingpage, men faktisk er de fleste sider på en hjemmeside, landingpages. Det er de fordi, at det også kan være den første side en besøgende ser, når de kommer ind på din hjemmeside. Det kan være fordi du har delt et opslag på de sociale medier, eller du har lavet en Google Ad, hvor den specifikke side er angivet som den side, du ville have de besøgende ind på.

Det er derfor vigtigt, at alle dine sider har et ensartet udtryk og ligner hinanden i både design og struktur.
Gør det tydeligt hvad siden indeholder eller handler om, og sørg for at det er relevant i forhold til hvor den besøgende kom fra. Hvis den besøgende f.eks. har klikket på en Google Ad om kattefoder, så nytter det ikke noget at personen lander på din forside. Det er vigtigt at den besøgende, føler at din landing page er en naturlig fortsættelse, af den ”historie” de klikkede ind på i første omgang.

3) Tekster

Dine tekster er endnu en vigtig faktor, i forhold til at få dine besøgende til at blive til kunder. Hvis de bare ser billeder af dine produkter, men ingen informationer, er det meget sandsynligt at de smutter igen.
Dette gælder især hvis du sælger produkter, hvor kunden er afhængig af klare og tydelige specifikationer, som f.eks. længden og bredden på en sofa eller et bord. I dette tilfælde, er det utroligt vigtigt for kunden at vide, da de skal være sikre på at produktet har den rette størrelse, for at passe ind i deres hjem.

Det er også vigtigt at dine tekster er troværdige. De fleste besøgende kan hurtigt gennemskue en tekst, hvor fokus tydeligvis er at presse dem til at købe. Derfor er det vigtigt at dine tekster er relevante, informative og uddybende. Hvis dit produkt er i en branche hvor der er meget fagsprog, så pas på med at lave teksterne alt for interne. Hvis du er nødsaget til at bruge fagsprog, så sørg for at uddybe det, sådan så alle kan forstå hvad der tales om.

4) USP (Unique Selling Propositions)

Som tidligere nævnt, så er den menneskelige hjerne utrolig hurtig til at foretage en bedømmelse, og da tillid er noget at det vigtigste fra en besøgendes perspektiv, har du utrolig kort tid til at etablere denne tillid og dermed få kunden til at vælge dine produkter, i stedet for konkurrenternes. En af de bedste måder at gøre det på, er ved at gøre opmærksom på dine USP’er.

Eksempler på USP’er kunne f.eks. være din Trustpilot score, anbefalinger, og korte sætninger som: ”Hurtig levering”, ”Fri fragt” og lign. Alle disse USP’er er tillidsskabende i den forstand, at de giver et billede af en troværdig og pålidelig hjemmeside, hvilket gør at den besøgende føler sig sikker, og tryg ved at handle med dig.

5) Effektiviser din indkøbskurv

Som vi var inde på i starten af denne artikel, så er der en forholdsvis stor procentdel af besøgende, der tilføjer produkter til indkøbskurven, men alligevel forlader siden. Det kan der selvfølgelig være flere årsager til, og det er ikke sikkert at det har noget med din side, eller dine priser at gøre. Faktum er, at der altid vil være mennesker der forlader siden, selvom de har tilføjet produkter til indkøbskurven. Så i stedet for at gå i dybden med alle disse forskellige årsager, vil vi i stedet fokusere på hvad du kan gøre for at minimere den risiko.

Det er vigtigt at kurven er let at overskue, og indeholder alle de oplysninger der er vigtige for kunden.
Produktbilleder- og navne, skal fremstå tydeligt, ligesom pris, evt. fragt, og den valgte størrelse eller farve. Derudover skal det være muligt at redigere i kurven, så man kan tilføje eller fjerne produkter, eller vælge en anden størrelse eller farve. Derudover er det også vigtigt, at det er tydeligt hvilke betalingsmetoder der er tilgængelige. Hvis det er muligt at tilføje forventet leveringstid, vil det også være en god ide at tilføje.

Optimer kontinuerligt

Der er mange ting du kan gøre for at optimere din konverteringsrate og det er en løbende proces, men når alt kommer til alt, så mener vi at de vigtigste punkter, er dem vi har remset op her. Der er også andre faktorer der spiller ind, f.eks. at siden er mobil- og tablet venligt, da størstedelen af internettrafik i dag, kommer fra smartdevices.

Har man mange produkter, er det også en god ide at tilføje en mulighed for at sortere produkterne, f.eks. efter størrelse, farve, type og lign. Det gør det let for kunden at finde præcis det produkt de leder efter. Sidst men ikke mindst, vil vi nævne muligheden for at komme i kontakt med dig eller dit team. Hvis kunden oplever problemer med en ordre, eller har spørgsmål til et produkt eller service, er det vigtigt at de let kan komme i kontakt med jer, for at finde en løsning eller få svar på deres spørgsmål.

Vi håber at du har fået noget ud af denne artikel, og den har været med til at gøre dig klogere på, hvad du kan gøre for at optimere din konverteringsrate, og forbedre dine hjemmeside generelt.

Skriv en kommentar
Send os en besked